There are currently no projects
This tab is intentionally left blank.
Science Slam er en hyggelig aften med videnskab og underholdning. Når deltagerne går på scenen, har de 10 minutter til at overbevise publikum om, at netop deres videnskabelige idé fortjener at vinde. Det er nemlig op til publikum at give point, og de bestemmer hvem af de modige videnskabsaspiranter, der skal vinde en billet til Roskilde Festival 2011.
Alle former for videnskab kan deltage – lige fra nanoscience til eskimologi. Men fælles for deltagerne er, at de brænder for deres emne, og har lyst til at dele det med andre. Publikum behøver ingen særlige forudsætninger, de skal bare sørge for nysgerrighed og ærlig bedømmelse.
Arrangementet løber af stablen i Studenterhuset på Købmagergade 52, 1150 København K, lige ved siden af Runde Tårn, og der er fri éntre.
Alle er velkomne, så kom og vær med når Science Slam går i luften for første gang i København!