There are currently no projects
This tab is intentionally left blank.
I DKUUG vil vi gerne gøre det mere tydeligt hvad det er vi foretager os. Vi vil derfor gerne invitere alle vore medlemmer og andre interesserede til udvalgsdag. Her vil det være muligt at møde alle DKUUGs udvalg og få en snak med repræsentanterne om hvad de laver.
Hvis du selv har en sag som du brænder for, så er det her du skal komme og lufte dine tanker -- så vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe dig videre med sagen.
Der er naturligvis være lagt op til en hyggelig dag med den sædvanlige gode forplejning. Arrangementet foregår lørdag d. 2. april fra kl 10 på Symbion.
Nedenfor er en kort beskrivelse af foreningens udvalg.
Arr: er arrangementsudvalget, som står for at afholde de månedlige foredrag -- herunder er arbejdet med at skaffe talere også. Under Arr ligger video underudvalget, som optager videoer fra foredrag. Video arbejder for tiden på hurtigere og lettere offentliggørelse af videoerne fra vores arrangementer.
IT-Drift: Udvalget sørger for den daglige IT-drift for DKUUG. Dette omfatter for tiden opgradering og oprydning i servercampen samt opsætning af mailserver.
PR: er DKUUGs Public Relations udvalg, som blandt andet står for DKUUG-nyt, websiden og vores stand ved arrangementer som OSD. Blad er det underudvalg i PR, som laver medlemsbladet DKUUG-nyt. Arbejdet i blad omfatter alt fra skrivning af artikler og anskaffelse af artikler til opsætning og trykning af bladet. Web underudvalget tager sig af vedligeholdelse af www.dkuug.dk samt opsætning af den vores kommende hjemmeside.
Pol: tager sig af DKUUGs mere politiske opgaver. Udvalget udvikler samarbejdet mellem DKUUG og andre foreninger og skoler.
Org: er det organisatoriske udvalg, som reviderer foreningens vedtægter og forretningsorden samt tager sig af administrative opgaver.
Om deltagelse
Deltagelse er gratis for alle, men tilmelding bedes sendt til tilmeld@dkuug.dk pr email.
Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.
Adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har handikapvenlige adgangsforhold.
Se også vores kommende arrangementer.
Vores andre arrangementer kan ses her:
http://www.dkuug.dk/content/category/7/129/140/