Dato: 
14. November 2011 - 11:59 - 16. November 2011 - 18:00

Mandag, tirsdag og onsdag i uge 46 (mellemugen) holder DIKU's hackergruppe, Pwnies, introduktionsworkshop. Vi starter med det helt basale og arbejder os op derfra -- der er altså ingen forudsætninger!

Vi vil være i lokale 1-0-14 på DIKU. Vi starter kl. 11:59 og fortsætter frem til omkring kl. 18:00 alle dage.

   Hvad handler det om?

Fokus vil ligge på binary exploitation på Linux. Binary exploitation fordi vi mener det er her fårene bliver skildt fra bukken. Linux fordi det er lettere at gå til, og giver de samme færdigheder som andre systemer.

Hvis du ikke ved hvad binary exploitation er, skal du ikke tøve -- duk op og find ud af det!

Formen bliver "vejledt workshop" hvor der skiftevis vil være opgaver som løses i grupper, og præsentationer som leder frem til næste opgave.

   Hvad skal jeg have med?

Du skal have en datamat med. Det er bedst hvis den kører Linux. Men gør den ikke det stiller vi en server til rådighed som du kan bruge.

Hvis du har mod på det, opfordrer vi dig til at installere Linux hjemmefra. Ubuntu (www.ubuntu.com) eller Debian (www.debian.org) er gode steder at starte.

Tag også gerne en ven med -- det gør ikke noget at han eller hun ikke er DIKUfant.

Vel mødt!
--
Pwnies.

MortenBP
Offline
Sv: Introworkshop i Pwnies

Til jer som deltog: Hvis I har kommentarer, forslag, kritik, ros eller andet, så skriv det hjertens gerne her.